SAS Løbeklub Danmark

De 6 huskeregler

  1. Husk. Klubnavnet skal stå på startlisten for at få penge refunderet når man har deltaget i et løb. Klubbens navn er SAS Løbeklub. Der skal løbes i klubtrøje og du skal have betalt dit kontingent . Efter løbet skal du sende dokumentation til kassereren i form af deltagergebyr og resultatliste.
  2. Du bliver trukket for deltagergebyr, hvis du ikke deltager og ikke løber i klubtrøjen.
    Hvis du har fået overført dit startnummer til et andet klubmedlem, så sørg for at modtageren bekræfter, at han/hun bruger nummeret, så det ikke går til spilde.
  3. Klubben refunderer for deltagelse i løb. Prisloft på løb er:
    0 km til 10 km: Max. 225 kr. refunderet
    Over 10 km til halvmarathon: Max. 300 kr. refunderet
    Over halvmarathon: Max. 550 kr. refunderet
    Beløbet der dækkes af klubben, er det ”rene startgebyr”. Ikke alle mulige tillæg, som kommer fra brug af dankort, forsendelse af startnummer, specielle løbe t-shirts o.s.v. Tilskud til løb i udlandet vil være det samme som tilskud til løb i Danmark. Etapeløb: Max. 550 kr. Ved tilmelding til enkelte etaper bliver refusionen afregnet efter gældende regler, og det samlede maximale beløb som klubben refunderer kan aldrig overstige 550 kr.
  4. Klubben refunderer ikke et eventuelt forhøjet gebyr ved tilmelding efter tilmeldingsfristens udløb.
  5. Du skal huske at meddele klubben, hvis du skifter adresse / telefon / e-mail.
  6. Husk ved tilmelding, at vores klubnavn er SAS Løbeklub.